Hvorfor klikker du straks med nogle mennesker, mens samarbejdet med andre kræver lidt mere energi?
Måske oplever du, at én kollega altid vil hurtigt frem mod beslutninger, mens en anden har brug for at vende hver detalje. En tredje trives bedst, når stemningen er god og alle føler sig hørt.
Vi er alle forskellige i måden vi kommunikerer, træffer beslutninger og reagerer. Og måske endda helt anderledes når vi bliver pressede. De forskelle kan nemt skabe misforståelser og irritation. Men når vi lærer at forstå dem, bliver de i stedet en kilde til bedre samarbejde, højere trivsel og stærkere resultater.
Her kommer personprofilen ind i billedet
Insights Discovery Personprofilen hjælper med netop det. Den giver et enkelt, farverigt og dybtgående sprog til at forstå både dig selv og andre. Med udgangspunkt i C.G. Jungs psykologiske typer oversætter værktøjet kompleks personlighedsteori til noget, der er let at bruge i hverdagen, i dialogen med kolleger, i samarbejdet i teamet eller i rollen som leder.
I stedet for at sætte mennesker i kasser, åbner Insights Discovery op for samtaler om forskelligheder, præferencer og potentiale. Den skaber et fælles sprog og giver dig forståelse for adfærd og forskelligheder, som gør det lettere at kommunikere klart, håndtere konflikter og udnytte hinandens styrker.
Insights Discovery handler ikke om at ændre, hvem du er, eller hvem andre er. Men om at blive mere bevidst om, hvordan du og andre tænker og kommunikerer. Den gør dig opmærksom på at mennesker er bygget op af 4 grundsten, 4 farveenergier. Alle er et specielt mix af flere af farverne og at forstå dette, hjælper dig til at forstå, hvordan du bedst bringer dig selv og andre i spil, når det kommer til kommunikation og forståelse.
Personprofilen er ikke et ultimativt svar på alt, inden for adfærd. Men den hjælper dig til at forstå og identificere de 4 farveenergier i folk og gør det nemmere for dig at udnytte dine og andres farveenergier og skabe bedre kommunikation, forståelse og trivsel omkring dig og for dig selv.
Hvad er personprofilen så helt konkret?
En Insights Discovery Personprofil er et personlighedsprofilværktøj, der bygger på C.G. Jungs teori om psykologiske typer. Den hjælper os med at forstå, hvorfor vi foretrækker at tænke, kommunikere og handle på bestemte måder og hvorfor andre gør det anderledes.
Kernen i modellen er de fire farveenergier, som beskriver vores naturlige præferencer:
- 🔴 Rød energi – handlekraftig, direkte og resultatorienteret
- 🟡 Gul energi – entusiastisk, inspirerende og social
- 🟢 Grøn energi – støttende, omsorgsfuld og samarbejdsorienteret
- 🔵 Blå energi – analytisk, grundig og kvalitetsbevidst
Vi rummer alle fire farver, men i forskellig grad. Det er netop kombinationen, der gør os unikke.
Insights Discovery handler derfor ikke om at sætte mennesker i kasser, men om at skabe et fælles sprog for forskelligheder. Når du kender din egen farveprofil, får du indsigt i, hvordan du bedst kommunikerer, samarbejder og bliver forstået af andre. Når du forstår farveenergierne, hjælper det dig også med at forstå og identificere den i andre omkring dig.
Profilen udarbejdes på baggrund af et spørgeskema (Insights Evaluator), og resultatet er en personlig rapport, der beskriver dine typiske styrker, motivationsfaktorer, kommunikationsstil og udviklingsområder. Rapporten giver et konkret og nuanceret billede af, hvordan du opleves af andre – og hvordan du kan bruge din indsigt til at skabe mere effektive og tillidsfulde relationer.
Hos Betterways arbejder vi altid med Insights Discovery som et dialogværktøj, ikke et stempel. Profilen giver først rigtig værdi, når den bruges aktivt: i samtaler, i teamsamarbejdet og som udgangspunkt for personlig udvikling.
Hvorfor er Insights Discovery særligt værdifuld for udvikling af teams og ledere?
Når mennesker arbejder tæt sammen, opstår der uundgåeligt forskelle i tempo, beslutningsstil, kommunikation og måde at tænke på.
Netop de forskelle kan være en styrke, hvis man forstår dem. Men uden fælles sprog og indsigt kan de hurtigt blive en kilde til frustration og misforståelser.
Insights Discovery giver både teams og ledere et enkelt og brugbart sprog for forskelligheder, der gør det muligt at omsætte indsigt til handling i hverdagen.
For teams: Fra forskellighed til fælles styrke
Når et team arbejder med Insights Discovery, bliver de individuelle præferencer synlige og anerkendt.
Det betyder, at teamet får en dybere forståelse for:
- Hvorfor nogle trives med struktur og planlægning, mens andre motiveres af idéer og spontanitet
- Hvordan konflikter kan opstå og løses, ud fra forskellige behov og energier
- Hvordan kommunikationen kan tilpasses, så budskaber bliver hørt og forstået
Ved at lære hinandens farveenergier at kende, kan teamet bruge forskellighederne som en styrke frem for en barriere. Det skaber bedre samarbejde, større psykologisk tryghed og øget effektivitet. fordi alle oplever at blive set og forstået.
For ledere: Et stærkt fundament for relationel ledelse
For ledere er Insights Discovery et effektivt redskab til at forstå og tilpasse sin egen ledelsesstil.
Når du som leder kender dine egne præferencer – og hvordan de opleves af andre – bliver du bedre til at:
- Kommunikere tydeligt og motiverende på tværs af forskellige medarbejdertyper
- Give feedback og anerkendelse på en måde, der faktisk virker
- Tilpasse din beslutningsstil og støtte teamets forskellige behov
- Skabe mere tillid, engagement og retning i hverdagen
Insights Discovery hjælper ledere med at lede mennesker, ikke bare processer. Det giver en balanceret forståelse af både relationer, motivation og samarbejdsdynamikker, som kan mærkes direkte på trivsel og resultater.
Hvad indeholder en personprofil konkret?
En Insights Discovery Personprofil er langt mere end en rapport med ord og grafer, det er et spejl, der hjælper dig med at se dig selv tydeligere.
Profilen bygger på dine svar i et online spørgeskema, og resultatet bliver en personlig rapport, som beskriver dine naturlige præferencer, styrker og udviklingsmuligheder.
Rapporten er struktureret, så den både giver indsigt og kan omsættes direkte i praksis. Den indeholder typisk:
Din personlige farvefordeling
Et visuelt overblik viser, hvordan de fire farveenergier – rød, gul, grøn og blå, fordeler sig hos dig.
Denne kombination er unik for hver person og giver et billede af, hvad der driver dig, og hvordan du foretrækker at kommunikere og samarbejde.
Din personlige stil og kommunikation
Her beskrives, hvordan du typisk møder andre, hvad der kendetegner din adfærd, din måde at udtrykke dig på, og hvordan du bedst bliver forstået.
I samtalen efter: Du får konkrete råd til, hvordan du kan tilpasse din kommunikation til mennesker med andre præferencer, så dialogen bliver mere klar og konstruktiv.
Styrker og udviklingsområder
Profilen giver et ærligt og balanceret billede af både dine styrker og de områder, hvor du kan have gavn af at være mere opmærksom.
Det handler ikke om at ændre, hvem du er, men om at udvide dine muligheder for at bruge dine præferencer bevidst og fleksibelt.
Motivation og arbejdsmiljø
Insights Discovery beskriver også, hvad der typisk motiverer og dræner dig. Når du kender dine behov i arbejdet, fx for struktur, variation, tempo eller samarbejde, bliver det lettere at skabe trivsel og balance for både dig selv og andre.
Samarbejde med andre typer
Et centralt afsnit i profilen handler om, hvordan du bedst samarbejder med mennesker, der har andre præferencer end dig.
Her får du konkrete forslag til, hvordan du kan bygge bro mellem forskelligheder, f.eks. hvordan du møder den mere detaljerede blå type, den energiske gule eller den omsorgsfulde grønne.
Et fælles udgangspunkt for dialog
Profilen er altid udgangspunkt for en personlig feedback-samtale med en certificeret Insights Discovery-partner som vi hos Betterways er.
Det sikrer, at indsigten bliver sat i kontekst, og at du får mulighed for at reflektere over, hvordan du kan bruge din profil aktivt, både i samarbejde, kommunikation og personlig udvikling.
Vi ser ikke Insights Discovery som et engangsprodukt, men som starten på en dialog. Profilen bliver først virkelig værdifuld, når den bruges i hverdagen, i samtaler i teamet, i lederrollen og i den personlige udvikling. Derfor hjælper vi med at omsætte rapportens indsigter til handling, så forståelsen bliver til varig forandring.
Hvad kan en Insights Discovery Personprofil bruges til?
En Insights Discovery Personprofil er ikke bare et stykke papir med farver og beskrivelser – den er et praktisk redskab til udvikling, samarbejde og kommunikation.
Den hjælper både individer, teams og ledere med at forstå sig selv og hinanden bedre, og med at omsætte den forståelse til konkrete handlinger i hverdagen.
Styrk din selvindsigt
Alt udvikling starter med bevidsthed. Når du forstår dine egne præferencer, hvad der motiverer dig, hvordan du træffer beslutninger, og hvordan du reagerer under pres, får du et stærkere fundament for at udvikle dig. Profilen giver dig et sprog for dine naturlige styrker og din adfærd, så du kan bruge dem mere bevidst og balanceret.
“Når du forstår dig selv, kan du også lettere forstå andre.” – Michael Olsen ejer af Betterways
Skab bedre samarbejde i teams
I et team rummer hver person forskellige farver, og netop den forskellighed er nøglen til et stærkere samarbejde.
Med Insights Discovery får teamet et fælles sprog, som gør det muligt at tale åbent om forskelle i arbejdsstil, tempo, kommunikation og behov, uden at det bliver personligt. Det skaber større respekt, tydeligere dialog og mere tillid. Når teamet forstår hinanden, bliver det lettere at udnytte hinandens styrker og mindske misforståelser.
Understøt ledelsesudvikling
For ledere er profilen et effektivt spejl for den personlige ledelsesstil. Den hjælper lederen med at forstå, hvordan vedkommende opleves af andre, og hvordan kommunikationen kan tilpasses medarbejdere med forskellige behov og præferencer. Insights Discovery gør det nemmere at motivere forskelligt, give meningsfuld feedback og skabe engagement gennem relationer.
Styrk kommunikationen i hele organisationen
Når flere i organisationen arbejder med Insights Discovery, opstår et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvordan mennesker fungerer forskelligt. Det gør kommunikationen klarere, konflikter lettere at håndtere og samarbejdet mere respektfuldt. Farverne bliver et let og positivt sprog, som kan bruges i hverdagen, uden at det bliver teoretisk eller tungt.
Et redskab der udvikler sig med dig
Insights Discovery er ikke et øjebliksbillede, men et levende værktø og det udvikler sig over tid, fordi vi som mennesker udvikler sig hele livet. Jo mere du bruger sproget og refleksionerne fra din profil, desto dybere bliver forståelsen og kan følge med i din og dine kollegaers udvikling.
Mange oplever, at profilen følger dem gennem hele deres karriere, som et kompas for relationer, samarbejde og ledelse.
Hvad kan en Insights Discovery Personprofil ikke bruges til?
Selvom Insights Discovery er et stærkt og anerkendt værktøj, er det vigtigt at huske, hvad det ikke er og hvad det derfor ikke bør bruges til.
Profilen handler om præferencer, ikke færdigheder, og den beskriver, hvordan mennesker typisk foretrækker at tænke, handle og kommunikere, ikke hvad de kan eller vil gøre i enhver situation.
Ikke en test, men en samtalestarter
Insights Discovery er ikke en test, der måler rigtigt eller forkert, og der findes ingen “bedre” eller “dårligere” profiler. Profilen viser blot, hvilke farveenergier der ligger tættest på din naturlige måde at være på og inviterer til refleksion og dialog.
Det er ikke et resultat, du skal bestå, men en indsigt, du kan bruge.
Det er Ikke et rekrutteringsværktøj
Selvom profilen kan give nyttig indsigt i en persons kommunikations- og samarbejdsstil, bør den aldrig bruges som udvælgelsesværktøj i rekruttering.
Den siger ikke noget om kompetencer, erfaring eller præstationer og kan derfor ikke stå alene som grundlag for ansættelsesbeslutninger.
Insights Discovery er bedst, når det bruges til udvikling, ikke udvælgelse.
Ikke en statisk beskrivelse
Profilen viser dine præferencer, som de ser ud nu, men mennesker udvikler sig. Med erfaring, nye roller og bevidsthed kan dine præferencer ændre sig eller udvides. Insights Discovery skal derfor ses som et øjebliksbillede og et udgangspunkt for personlig vækst, ikke som en fast “rapport”.
Ikke en forklaring på alt
Profilen giver værdifuld indsigt i adfærd og kommunikation – men den kan ikke forklare hele mennesket.
Faktorer som erfaring, kultur, værdier, motivation og kontekst spiller også en stor rolle for, hvordan vi handler.
Derfor skal profilen bruges som en del af en større samtale, ikke som det eneste svar.
Profilen er et værktøj, der hjælper os med at forstå hinanden bedre, ikke til at putte nogen i bokse. Vi bruger den til at skabe refleksion, dialog og udvikling, så indsigt bliver til handling og forskelligheder bliver en styrke.
Hvorfor vælge Betterways?
Når mennesker forstår sig selv og hinanden bedre, sker der noget grundlæggende i samarbejdet.
Misforståelser bliver til muligheder for læring. Forskelligheder bliver til styrker. Og dialogen bliver til drivkraft for udvikling.
Insights Discovery giver et sprog for alt det, der foregår mellem mennesker på en måde, der er enkel, genkendelig og anvendelig i praksis.
Det er netop derfor, værktøjet bruges i organisationer over hele verden: det gør selvindsigt konkret og samarbejde lettere.
Men indsigt i sig selv gør ingen forskeldet er først, når den omsættes til handling, at den skaber udvikling.
Og det er her, vi hos Betterways gør en forskel.
Hos Betterways handler det om mere end farver
Vi hjælper jer ikke kun med at forstå jeres profiler, men med at bruge dem aktivt:
- I dialogen mellem leder og medarbejder,
- I samarbejdet i teamet,
- I udviklingen af relationer, kultur og kommunikation.
Vores tilgang er menneskelig, fagligt funderet og handlingsorienteret. Vi skaber rum til refleksion og hjælper jer med at gøre indsigterne til varige forandringer i hverdagen. Og vores viden og ekspertise er samlet over en lang årrække, samt et dybt ønske om at ville væbne mennesker med en bedre forståelse for dem selv og andre og opleve det glade engagement og den vilje til at udvikle sig, som vi ser til alle vores workshops rundt omkring i landet.
