Mange kender følelsen efter et kursus: god energi i rummet, en tyk mappe med hjem, og tre uger senere er hverdagen tilbage, som den var. Insights Discovery er bygget til at undgå netop det. Modellen er enkel nok til at huske og konkret nok til at bruge allerede i morgen, i mødet, i mailen og ved kaffemaskinen.
I denne artikel giver vi konkrete eksempler på, hvordan Insights bruges i de situationer, I allerede har, og en række små øvelser, I kan gå i gang med i denne uge.
Fire farver er hele grundmodellen
Bag Insights ligger Carl Gustav Jungs psykologi, men i hverdagen er det fire farver: IldRød, SolGul, SkovGrøn og HavBlå. Det er et sprog, alle i organisationen kan bruge, fra direktion til nyansat, uden at skulle huske bogstavkoder eller teori. ”Lad os lige give det lidt mere blåt” forstår alle. Læs mere om fælles sprog på arbejdspladsen.
Brug det i de situationer, I allerede har
Insights kræver ikke nye møder eller nye processer. Det gør de eksisterende bedre:
- Dagsordenen, der tager højde for både de hurtige og de reflekterende, fx ved at blive sendt ud i god tid.
- Mailen, der er skrevet til modtageren og ikke til afsenderen.
- Feedbacken, der lander, fordi den er pakket på en måde, modtageren kan tage imod.
- Onboardingen, hvor den nye kollega får profil og teamhjul i første måned.
Skriv mailen i modtagerens farve
Et af de hurtigste steder at mærke effekten er i indbakken. Samme besked kan skrives på fire måder:
- Til IldRød: Kort og præcis. Konklusionen først, og vær klar på, hvad du har brug for.
- Til SolGul: Venlig og positiv. Gerne visionen først, og tag gerne en snak i stedet.
- Til SkovGrøn: Personlig og hensynsfuld. Forklar, hvorfor det betyder noget, og giv tid.
- Til HavBlå: Struktureret og saglig. Fakta, baggrund og detaljer, gerne som bilag.
Det kræver ikke, at du bliver en anden. Det kræver, at du skruer lidt op for det, modtageren har brug for. Vil du have det hele på én side, kan du bruge vores cheat sheet.
Gør farverne synlige
Farveklodserne på skrivebordet eller farverækkefølgen i mailsignaturen fortæller kollegerne, hvordan de bedst kommunikerer med dig. På møder kan teamet aftale, hvilken energi der skal styre: ”I dag skal vi have IldRød øverst og nå frem til beslutninger, men SkovGrøn lige efter, så alle bliver hørt.”
Små øvelser med stor effekt
Insights’ practitionerguide indeholder 30 opfølgningsøvelser. Ti af dem tager kun 5–10 minutter og kræver kun en kort introduktion, så de kan bruges som opstart på teammødet eller sendes ud på mail. To eksempler:
- Bed en kollega med din mindst foretrukne farve om tre gode råd til, hvordan du kan kommunikere bedre med vedkommende.
- Bed en, der kender dig godt, om at læse siden med dine blinde pletter i din profil og fortælle, hvad de genkender.
Prøv i denne uge
- Fortæl en kollega, hvad du værdsætter ved vedkommende, i farvesprog.
- Vælg én styrke fra din profil, og brug den bevidst hele dagen.
- Skab kontakt med en, der er din modsætning, på deres præmisser.
Lav en plan for de næste seks måneder
Vi glemmer hurtigt det, vi ikke gentager. Derfor anbefaler Insights at planlægge seks aktiviteter over de første seks måneder efter workshoppen, så farvesproget bliver en vane og ikke bare et minde. Læs, hvordan I gør, i vores artikel om udvikling med opfølgning.
Fra workshop til hverdag
Betterways afslutter alle workshops med en handlingsplan: Hvad er de lavthængende frugter? Så kan I bruge Insights allerede dagen efter.
Kort sagt om Insights i hverdagen
Insights Discovery er noget, man bruger, ikke noget, man har været på. Fire farver er hele grundmodellen, og de kan bruges med det samme i de møder, mails og samtaler, I allerede har. Små øvelser og en plan for de første seks måneder gør forskellen på en god dag og en varig forandring.
